Herskeren brandarketype er for virksomheden, der er bedst i branchen og leverer luksus, kvalitet og garanti – samt signalværdi til kunden.

Dette blogindlæg indeholder følgende emner:

  • Hvem er Herskeren?
  • Eksempler på Herskeren i branding
  • 12 brandarketyper
Herskeren brandarketype

Hvem er Herskeren?

Herskeren brandarketype er en del af gruppen de stabile, der vil hjælpe andre gennem en struktureret verden. Herskeren ønsker fremfor alt kontrol i en jagt på succes og status. Hersker brands er ledende i deres marked, og står for kvalitet og livslang garanti.

Ønsker: kontrol
Citat: “magt er alt”
Sprog: raffineret, dominerende og artikuleret
Motivation: magt, status og succes
Frygt: svaghed, fattigdom og ubetydelighed
Brancher: luksusbiler, hoteller og ure
Eksempler: Mercedes-Benz, Rolex og Danske Bank

Herskerbrands er øverst i fødekæden, og skaber stabilitet for deres undersåtter med sin rolige tilstedeværelse og autoritet. Herskeren er derfor den naturlige brandarketype for luksusbrands, der er den bedste i sin branche, og viser det igennem sin kvalitet, fremfor at råbe højt omkring sig selv til pøblen.

Hersker brands udvikler sig i tre niveauer:

  1. På første niveau tager en hersker ansvar for sit eget liv
  2. På andet niveau er en hersker lederen i familien, gruppen eller organisationen
  3. På tredje niveau er en hersker autoriteten på sit område eller i samfundet generelt

Eksempler på Herskeren i branding

Herskeren findes indenfor alle brancher, i forbindelse med luksusversionen af hvad end sælges til særligt overklassen – f.eks. Mercedes-Benz biler eller Rolex ure. Herskerbrands er ofte det dyre valg, men det er netop dette der appelerer til målgruppen, for så er signalværdien større, når alle ikke har råd til herskerbrand’et.

Danske Bank er et interessant eksempel på et herskerbrand, især når de forsøger at være noget andet. Danske Bank er Danmarks største bank, med sin konservative blå farver – lige indtil den forsøgte at være “Den almindelige” med en 6-ugers Netto-gul lavpriskampagne. Endnu være gik det da banken lavede et kæmpe selvmål med den rebelske kampagne “New Normal, New Standards”, som satte nye standarder for, hvor mange bank en bank kan få på sociale medier.

Herskeren brandarketype eksempel

Herskeren brandarketype kan være et match for din virksomhed hvis:

  • Virksomhedens produkt giver kunden mulighed for at demonstrere og fastholde deres magt
  • Virksomheden hjælper målgruppen med at organisere eller overholde regler
  • Virksomhedens produkt hjælper med at skabe en forudsigelig hverdag i en kaotisk hverdag

12 brandarketyper

Brandarketyper er skabt ud fra Carl Gustav Jung’s 12 klassiske arketyper, der giver menneskelige egenskaber, følelser og tanker, til en virksomhed. Mange brancher er domineret af en brandarketype, og det er derfor vigtigt at adskille dig fra konkurrenterne, ved at kombinere din primære brandarketype (ca. 80%) med en sekundær brandarketype (ca. 20%).