Rebellen brandarketype er for virksomheden, der hjælper målgruppen med alternative idéer i kampen mod status quo eller samfundet som helhed.

Dette blogindlæg indeholder følgende emner:

  • Hvem er Rebellen?
  • Eksempler på Rebellen i branding
  • 12 brandarketyper
Rebellen brandarketype

Hvem er Rebellen?

Rebellen brandarketype er en del af gruppen de forandrede, der vil efterlade deres mærke på verdenen. Rebelske brands hader status quo, og elsker at gå imod reglerne for at opnå revolution. Strategien for rebelske brands er at male et fjendebillede af standarden i branchen eller samfundet generelt, da en rebel er ligeså drevet af at bryde reglerne som at skabe forandring.

Ønsker: revolution
Citat: “regler er til for at blive brudt”
Sprog: rebelsk, konfronterende og maler et fjendebillede
Motivation: Løsrivelse, retfærdighed og hævn
Frygt: Afhængighed, stilstand og almindelighed
Brancher: køretøjer, kropskunst og musik
Eksempler: Harley-Davidson, Red Bull og Ekstra Bladet

Rebellen er motiveret af løsrivelse, retfærdighed og hævn, mens brand’et frygter at være afhængig, stilstand og almindelighed. Udfordringen for rebelske brands er at holde fokus på at ændre verdenen, fremfor at ødelægge den med egoisme.

Rebelske brands udvikler sig i tre niveauer:

  1. På første niveau identificerer rebellen sig som en outsider fra det traditionelle marked og samfund
  2. På andet niveau ødelægger rebellen samtalen med afbrydelser, og chokerende opførsel
  3. På tredje niveau leder rebellen en revolution med fri, modig og skarp kommunikation

Eksempler på Rebellen i branding

Rebelske brands findes ofte i brancher som musik, kropskunst og køretøjer, hvor den rebelske brandpersonlighed passer godt til virksomheder, som har et snævert nichemarked, bryder branchens standard eller følger en modtrend til samfundets bevægelse.

Harley-Davidson har altid været det klassiske eksempel på en rebelsk brandpersonlighed, ligesom Red Bull også har skabt et rebelsk brand, særligt gennem deres sponsorerede atleter og storytelling. Ekstra Bladet er et godt eksempel i Danmark, med sloganet “tør, hvor andre tier”, der dog er kommet under pres for sit anarkistiske debatforum “Nationen” og “massageannoncer” i 2021.

Rebellen brandarketype eksempel

Rebellen brandarketype kan være et match for din virksomhed hvis:

  • Virksomhedens målgruppe er et mindretal i samfundet, der er utilfredse
  • Virksomhedens produkts formål er at ødelægge eller har en negativ påvirkning af helbredet
  • Virksomheden hjælper målgruppen med at holde fast i værdier, der er under pres fra nye trends

12 brandarketyper

Brandarketyper er skabt ud fra Carl Gustav Jung’s 12 klassiske arketyper, der giver menneskelige egenskaber, følelser og tanker, til en virksomhed. Mange brancher er domineret af en brandarketype, og det er derfor vigtigt at adskille dig fra konkurrenterne, ved at kombinere din primære brandarketype (ca. 80%) med en sekundær brandarketype (ca. 20%).