Symbol i visuel identitet identificerer virksomheden, som en del af logoet og gør kunden i stand til at genkende og huske virksomheden.

Dette blogindlæg indeholder følgende emner:

Hvad er et symbol i Visuel Identitet?

Virksomhedens visuelle identitet indeholder overordnet syv dele; symbol, logo, farver, typografi, grafiske elementer, ikoner og billedstil/illustrationer. Symbolet er den første del, og kan sammenlignes med en persons ansigt, da det gør kunden i stand til at genkende og huske virksomheden.

Symboler i visuel identitet i globale brands

Vi kender alle Apple’s æble, Nike’s “swoosh” og Shell’s muslingeskal – alle ikoniske symboler, der efter mange års branding kan stå alene, uden virksomhedens navn i nærheden. Men et symbol i visuel identitet er også en god idé, hvis din virksomhed ikke er en global gigant, da dette abstrakte ikon er det, som gør virksomhedens logo unikt.

Netop kravet om et unikt logo, gør designet af symbolet til en omfattende opgave. Sandheden er at det er umuligt at lave et symbol, som aldrig er set før, så målet er i stedet at være unik indenfor branchen. Hvis din virksomhed er i rejsebranchen, har kunden altså set nok logoer med et globus symbol, til at du kan adskille dig med et lignende symbol.

Globus ikoner

Formålet med et symbol

Formålet med et symbol i visuel identitet er, som sagt, at identificere virksomheden, som en del af et overordnet logo. Symbolet kan places over eller ved siden af virksomhedens navn, stå alene, eller integreres i navn og slogan. Symbolet er ofte nødvendigt, når der ikke er plads til det fulde logo med navn og symbol, f.eks. som app-ikon, i browserens adressebjælke og på andre områder med begrænset plads.

Nedenfor ses et eksempel på Guinness, Victorinox, Kodak og Warner Brothers trinvise simplificering af logoet, afhængig af den tilgængelige plads.

Guineness, Victorinox, Kodak og Warner Brothers

Design af symbol i Visuel Identitet

Godt symbol design fører til enkle symboler, da symboler i sidste ende er ikoner, hvor alle overflødige elementer blot gør afkodningen sværere. Generelt er metaforer en god måde at kommunikere mening på, men det er sjældent en god idé at blande for mange samtidigt. Godt symbol design, nøjes altså med et enkelt trick, fremfor at fylde mere og mere mening på.

Kontorfællesskab i København? Skal du starte som selvstændig/iværksætter, og er du på udkig efter et kontorfællesskab – så vil jeg anbefale Republikken i hjertet af København, hvor jeg er ansat som Marketing Manager.

Mange symboler er ligeledes opbygget om de klassiske forme; cirkler, firkanter, trekanter og linjer. Gennem et “gitter” kan et symbol opbygges ved at tilføje eller fjerne de enkelte elementer, indenfor et eksisterende system. Nedenfor ses to symboler jeg har designet, der bruger henholdsvis cirkler og trekanter til at skabe symbolet.

Symbol grids

Det første symbol er en computerkode, der flyver op i skyen til en virksomhed indenfor Cloud Data, og der er derfor fokus på at illustrere denne metafor. Det andet logo er for en virksomhed, der visualiserer data for sportsfolk, hvor virksomhedens V-bogstav har fået tilføjet en pil (gemt i den negative plads), der symboliserer udvikling.

3 ting du kan gøre i dag

  • Design et symbol, der er unikt i din virksomheds branche
  • Brug få elementer, betydninger og metaforer i dit symbol design
  • Integrér symbolet i virksomhedens logo og resten af den visuelle identiet

Download Branding for begyndere materiale her

Kontorfællesskab i København? Skal du starte som selvstændig/iværksætter, og er du på udkig efter et kontorfællesskab – så vil jeg anbefale Republikken i hjertet af København, hvor jeg er ansat som Marketing Manager.