Content Curation er deling af andres værdifulde og relevante indhold med din målgruppe, for at opbygge autoritet og netværk i din branche.

Dette blogindlæg indeholder følgende emner:

Hvad er Content Curation?

Content Curation er deling af andres indhold på sociale medier. Indholdet du deler skal selvfølgelig være relevant og værdifuldt for din målgruppe, og den største opgave er derfor at udvælge det rette indhold, blandt de hundredevis af daglige blogindlæg, videoer og podcast du støder på.

Content Marketing, hvor du skaber og deler dit eget relevante indhold, er hårdt arbejde, og Content Curation kan derfor aflaste dig. Samtidig er deling af andres indhold en god måde at opbygge relationer og fremstå som en ekspert indenfor din branche. Opgaven som Content Curator kan sammenlignes med kuratoren på et museum, der samler de bedste værker indenfor en bestemt kategori.

Hvorfor skal du dele andres indhold?

Content Curation kan være en mindre eller større del af din Content Marketing strategi, alt efter hvad du foretrækker. Du kan både fokusere 100% på at kuratere indhold eller bruge det til at udfylde hullerne i din Content Marketing kalender, når inspirationen mangler.

Content Curation har en række fordele:

  • Du sparer tid i forhold til at lave dit eget Content Marketing indhold
  • Fremstå som “though-leader”, en autoritet, på området
  • Sæt fokus på dit budskab på en mere indirekte måde
  • Hold dig selv opdateret indenfor din branche og trends
  • Vær relevant overfor målgruppen
  • Opbyg relationer med personerne bag det delte indhold

Mødelokale i København? Hvis du skal holde et møde eller workshop om Content Curation – så vil jeg anbefale Republikken i hjertet af København, hvor jeg er ansat som Marketing Manager.

Find, udvælg og del indhold

Content Curation starter med at definere din målgruppe, hvorefter processen kan opdeles i tre dele; find indhold, udvælg indhold og del indhold.

1. Find indhold

Første trin er at indsamle så meget relevant og værdifuldt indhold som muligt. Dette kan være en tidskrævende process, da den kræver at du følger med i hvad der sker i din branche. Når du finder noget interessant indhold bør du tilføje det til en samlet liste over potentielt indhold, du kan sortere i senere.

2. Udvælg indhold

Andet trin er at udvælge det bedste indhold, da din autoritet hurtigt forsvinder, hvis du deler en masse indhold af lav kvalitet fra tvivlsomme kilder. Du skal derfor altid have din målgruppe in mente, samtidig med at du har et formål med delingen.

3. Del indhold

Tredje trin er at dele indholdet med målgruppen, ofte på sociale medier eller via et nyhedsbrev. Når du deler indholdet bør du give kredit til personen bag indholdet, og supplere med din egen kommentar så du ikke blot kopierer uhæmmet. Samtidig bør du sikre at du både overholder platformens egne regler og den danske ophavsret.

3 ting du kan gøre i dag

Download Minimalistisk Marketing materiale her