Med en marketing plan skaber du et overblik over dine daglige aktiviteter, og får et værktøj til at styre, hvem der gør hvad, hvornår.

Dette blogindlæg indeholder følgende emner:

  • Målbare mål
  • Marketingfunnels
  • Årshjul
  • Kalender
  • Ressourcer

Dette blogindlæg er en del af guiden omkring Marketingstrategi:
1. Marketingstrategi
2. Marketingmodeller
3. Marketingkanaler
4. Marketing plan

I de første to dele af denne blogserie, lærte vi vores virksomhed og kunder at kende, samt valgte hvilke kanaler vi vil kommunikere igennem. I denne del af serien samler vi det hele i en marketing plan, der binder den overordnede marketingstrategi sammen med dit daglige marketing arbejde.

Målbare mål i din marketing plan

Overordnet er det vigtigt at have en marketing plan, så vi ikke ender i et hamsterhjul med en masse spildte marketingkræfter. Ligeså essentielt som vores retning, er det at vide hvornår vi når vores destination, i form af marketing mål.

Mål er ikke bare mål, og gode mål er målbare. Hvis du blot sætter dig et mål om at forbedre din marketing, har du ingen idé om hvornår du når målet. Et målbart mål, ville i stedet være at du fik 20% flere kundeemner gennem din marketing, da der her ikke er tvivl om succes eller fiasko.

SMART-mål er et akronym, der står for mål, som er Specifikke, Målbare, Attraktive, Realistiske og Tidsbestemte. SMART-mål og KPI’er sikrer at du har et målbart mål, hvor det er tydeligt om du når det eller ej.

Pas dog på hvad du måler på. Forfængelighedmål som antal besøgende på hjemmesiden er meget fine, men ikke nær så relevante som at måle antal konverteringer i stedet. Desuden kan det være svært at ramme den rette balance af realistiske mål, samtidig med at du og din virksomhed når jeres potentialle.

Marketingtragter og -hjul

En marketingtragt er en tragtformet repræsentation af kundens købsrejse fra opmærksomhedsfasen til beslutningsfasen. Marketingtragter har både fordele og ulemper, da deres forsimplede form giver både et overblik over købsrejsen, men ikke tager højde for at hver kundes rejse er unik.

På den positive side fremhæver en marketingtragt de målbare mål, kunden når på vej til det endelige køb. F.eks. når kunden en bestemt underside på hjemmesiden, tilmelder sig dit nyhedsbrev eller udfylder en formular. Disse målbare mål kan du bruge til at måle konverteringen på de forskellige trin mod købet, og optimere så flere kunder når ned i bunden af tragten. På den negative side har vi, som sagt, udfordringen med at en kunderejse sjældent er lineær.

Marketingtragt og marketinghjul

Inbound Marketing arbejder i stedet med et hjul, da kunderejsen ikke stopper efter købet, og dermed skaber momentum. Da fokus er på momentum, handler optimeringen om at fjerne friktion, der stopper hjulet i at dreje rundt.

Selv i Inbound Marketings marketinghjul, er der stadig plads til individuelle marketingtragter, som arbejder sammen for at få hjulet til at dreje. Det kan give god mening at vise dele af din marketing som en tragt, mens hele din marketingstrategi visualiseres bedre gennem et hjul.

ToFu, MoFu & BoFu

På trods af at købsrejsen ikke er lineær kan vi stadig placere vores forskellige kanaler i enten toppen, midten eller bunden af en marketingtragt:

  • ToFu, Top of Funnel, er toppen af tragten og svarer til opmærksomhedsfasen i købsrejsen
  • MoFu, Middle of Funnel, er toppen af tragten og svarer til overvejselsesdasen i købsrejsen
  • BoFu, Bottom of Funnel, er toppen af tragten og svarer til beslutningsfasn i købsrejsen

Ved at se købsrejsen som en tragt, sikrer vi os at vi har kanaler og indhold der taler til den fase kunden er i, undervejs gennem deres rejse. Nedenfor kan du se en oversigt, med eksempler, over relation mellem kanaler, købsrejsen og ToFu, MoFu & BoFu.

ToFu, MoFu & BoFu i købsrejsen

Marketing plan med årshjul og kalender

Din marketing plan er en oversigt over alle de aktiviteter du skal udføre for at nå dine opsatte mål. Planen løber måneder fremad, og tager højde for dine ressourcer, aktiviteter, kampagner og eksterne begivenheder. Det er altså nu du skal være konkret omkring, hvem der gør hvad, hvornår.

Årshjul og kalender

Marketing planen kan opbygges på mange måder, hvor både årshjulet og den klassiske kalender er populær til at give dig et overblik. Ved at kigge på hele året, kan du ligeledes tilpasse din marketing til sæsonen, f.eks. med et kickoff-tema i januar, hvor der generelt er mod på nytænkning i samfundet.

Hvad enten du vælger den ene eller anden, er det en god idé at følge nedenstående trin for at udfylde din marketing plan:

  1. Start med at udfylde ferie og helligdage
  2. Tænk over om du kan lave indlæg eller kampagner omkring disse begivenheder
  3. Tilpas dine aktiviteter til lavsæson og højsæson i din branche
  4. Indsæt dine store planlagte kampagner
  5. Planlæg forskellige temaer, eller serier, af sammenhængende marketing
  6. Udfyld hullerne med enkeltstående marketing
  7. Planlæg også hvornår du gennemgår dine målbare mål, og retter planen til undervejs

Udgivelsesplanen

Ved hjælp af årshjulet eller kalenderen har vi nu et overblik over hele marketing planen. Men hvordan sikrer vi, at vi også for udført alle aktiviterne? Svaret er en udgivelsesplan, der tydeligt viser status på hver aktivitet, og hjælper dig med at nå dine deadlines.

Udgivelsesplanen er et workflow, der viser arbejdsgangen for dine marketingaktiviteter, og hjælper dig og dit team med at holde overblikket over hver enkelt bid af den samlede marketing plan. Udgivelsesplanen tager samtidig højde for dine menneskelige ressourcer, så du sikrer at dig og dine kollegaer får planlagt den nødvendige tid til at udføre opgaverne.

Udgivelsesplanen kan indeholde følgende, for hver aktivitet:

  • Dato
  • Type
  • Titel
  • Ansvarlig
  • Kanal
  • Billeder/grafik
  • Korrektur-deadline
  • Udgivelses-deadline
  • Opfølgningsdag
  • Status med forskellige farver
  • Noter som keywords, hashtags eller andre kanalspecifikke elementer

Marketing planen er sidste del af din overordnede marketingstrategi, hvor fokus er på det daglige arbejde. Marketing planen bør, ligesom de andre dele af din marketingstrategi, være synlig på kontoret – og optimeres løbende!

3 ting du kan gøre i dag

  • Opsæt målbare mål for din marketing plan
  • Husk delmål igennem købsrejses, repræsenteret ved både marketingtragt og -hjul
  • Få et overblik med et årshjul eller kalender, og opsæt en udgivelsesplan