Kernefortælling til din virksomhed? Find ind til kernen med fire centrale spørgsmål, og udarbejd din kernefortælling med en kort skabelon.

Dette blogindlæg indeholder følgende emner:

Hvad er en kernefortælling?

Virksomhedens kernefortælling er en kort tekst, der forklarer, hvem virksomheden er, og hvad der gør den særlig. Din virksomheds kernefortælling er altså et værktøj til at positionere sig overfor omverdenen, men er også udgangspunktet for hele virksomhedens kommunikation på tværs af kanaler og platforme.

Kernefortællingen er også kendt som grundfortælling, og kan ligeledes sammenlignes med både en pitch og en elevatortale. Det handler i alle tilfælde om at koge virksomhedens essens ned til en kort og præcis tekst – i f.eks. et slogan, et par sætninger eller en halv A4-side.

Kernefortællingen er altså ret vigtigt, men netop derfor kan den føles som et stort projekt at kaste sig ud i. Målet med dette blogindlæg er at skære ind til benet, og give dig en skabelon til din egen kernefortælling. Jeg kalder det “kernefortælling for begyndere”, da det blot er simple spørgsmål vi tager udgangspunkt i.

Kom ind til kernen med fire spørgsmål

Målet med din kernefortælling er, sjovt nok, at komme ind til kernen af din virksomhed. Derfor hjælper det at svare på de fire helt essentielle spørgsmål, der definerer virksomheden; hvem er virksomheden?, hvad gør virksomheden?, hvem gør virksomheden det for? og hvorfor gør virksomheden det?.

Hvem er virksomheden?

Første trin er at præsentere virksomheden overfor omverdenen. “Hvem er virksomheden” handler derfor om virksomhedens identitet. Identiteten indeholder simple ting som hvad er virksomhedens navn og hvad er virksomhedens historie, men også sværere spørgsmål som virksomhedens værdier og personlighed.

Hvad gør virksomheden?

Andet trin er at forklare hvad virksomheden arbejder med. “Hvad gør virksomheden” handler derfor om virksomhedens produkter og services, men ligeledes om, hvordan virksomhedens arbejdsmetode adskiller sig fra konkurrenterne på en måde, der både er anderledes og attraktiv.

Hvem gør virksomheden det for?

Tredje trin er at definere virksomhedens målgruppen. “Hvem gør virksomheden det for” handler derfor om at afgrænse virksomhedens kunder, så det er tydligt, hvem man hjælper. Dette trin er vigtigt både i udarbejdelse af virksomhedens fremtidige kommunikation, men også for at tiltrække relevante virksomheder.

Hvorfor gør virksomheden det?

Fjerde trin er det store spørgsmål omkring virksomhedens formål. “Hvorfor gør virksomheden det” handler om virksomhedens sjæl, f.eks. værdier, vision og mission. I sidste ende er det formålet og grunden til at virksomheden er sat i verdenen – udover at tjene penge.

Kontorfællesskab i København? Skal du starte som selvstændig/iværksætter, og er du på udkig efter et kontorfællesskab – så vil jeg anbefale Republikken i hjertet af København, hvor jeg er ansat som Marketing Manager.

Kernefortælling skabelon

Din virksomheds kernefortælling kan opbygges på mange måder, men nedenfor er en kort skabelon til at komme i gang.

[Virksomhedsnavn] hjælper
[målgruppe] med at
[værdi], gennem
[metode] for at
[formål]

Lad mig give et par eksempler, hvor jeg frit har omsat kendte brands til denne skabelon:

LEGO hjælper
børn med at
tænke kreativt og systematisk, gennem
System-in-Play* for at
inspirere morgendagens byggere

*System-in-play er LEGO’s udtryk for at alle klodser passer på tværs af deres forskellige temaer.

Nke hjælper
alle atleter med at
opnå deres potentiale, gennem
inspiration og innovation for at
bryde barrierer gennem sport

TESLA hjælper
rige personer med
bedre, hurtigere og sjovere biler, gennem
højkvalitets elbiler for at
accelerere planetens overgang til bæredygtig energi

3 ting du kan gøre i dag

  • Start med at tænke over de fire spørgsmål til kernen af din virksomhed
  • Brug gerne skabelonen til udvikling af din kernefortælling
  • Bliv ved med at gøre teksten kortere og skarpere

Download Branding for begyndere materiale her

Kontorfællesskab i København? Skal du starte som selvstændig/iværksætter, og er du på udkig efter et kontorfællesskab – så vil jeg anbefale Republikken i hjertet af København, hvor jeg er ansat som Marketing Manager.