Donut modellen er et lækkert framework til at arbejde med bæredygtighedens “sweet spot” imellem det sociale fundament og miljømæssige loft.

Dette blogindlæg indeholder følgende emner:

Kort sagt: Donut modellen består af to cirkler, som vi ikke må overskride i en bæredygtig verden. Overskrider vi den inderste, det sociale fundament, går det ud over menneskene. Overskrider vi den yderste, det miljømæssige loft, går det udover planeten. Når vi bliver i donuttens “sweet spot” i midten, trives mennesker og miljø på planeten.

Hvad er Donut modellen?

Donut modellen er et visuel framework for en bæredygtig økonomisk udvikling – formet som en donut. Modellen er udviklet af Kate Raworth, og er en fantastisk simpel måde at kommunikere om et knastørt emne. Donut modellen er lækker, fordi den viser en bæredygtig økonomi, hvor vi oplever velfærd, uden at det går ud over andre mennesker og naturen.

Donut modellen

Donut modellen er opbygget af to cirkler; den inderste cirkel viser vores allesammens sociale fundament, mens den yderste cirkel viser det miljømæssige loft. Tanken er kort sagt, at det går ud over menneskelige behov, når vi overskrider det sociale fundament, mens det går ud over naturen, hvis vi overskrider det miljømæssige loft.

Målet med donut modellen er derfor at være et værktøj til at arbejde med denne nye tankegang omkring økonomiske udfordringer og målsætninger. Det gør vi allesammen ved at opbygge løsninger, hvor man tilgodeser de menneskelige behov, mens man bliver mellem cirklerne i donuttens “sweet spot”.

Det går ad helvedes til

Som alle godt ved, så går det jo ad helvedes til, og vi overskrider både det sociale fundament og miljømæssige loft. Der er ikke nogen vej udenom, at vi er på røven – og vi er nødt til at ændre den måde vi tænker på omkring økonomi og vækst i det hele taget. Dette blogindlæg vil derfor ikke bruge så meget tid på, hvor “fucked” vi er, men se mere på, hvad vi kan gøre ved det i praksis, gennem en ændret tankegang til økonomi.

Det sociale fundament

Det sociale fundament i Donut modellen består af de 12 felter for menneskelig velfærd. Når vi undergraver det sociale fundament, går det ud over de menneskelige behov, særligt i fattige lande. De 12 felter er inspireret af FN’s 17 verdensmål, indenfor Sustainable Development Goals, populært kaldet SDG.

De 12 felter for menneskelig velfærd:

  1. Mad (verdensmål 2: stop sult)
  2. Vand (verdensmål 6: rent vand og sanitet)
  3. Netværk (verdensmål 3: sundhed og trivsel)
  4. Indkomst (verdensmål 8: anstændige jobs og økonomisk vækst)
  5. Uddannelse (verdensmål 4: kvalitetsuddannelse)
  6. Bolig (verdensmål 11: bæredygtige byer og lokalsamfund)
  7. Fred (verdensmål 16: fred og retfærdighed og stærke institutioner)
  8. Indflydelse (verdensmål 16: fred, retfærdighed og stærke institutioner)
  9. Energi (verdensmål 7: bæredygtig energi)
  10. Lighed (verdensmål 10: mindre ulighed)
  11. Ligestilling (verdensmål 5: ligestilling mellem kønnene)
  12. Sundhed (verdensmål 3: sundhed og trivlsen)

Det miljømæssige loft

Det miljømæssige loft i Donut modellen består af 9 felter for miljømæssig belastning. Når vi overskyder det miljømæssige loft, går det ud over planetens dyr og ressourcer, hvilket fører til drastiske konsekvenser for os allesammen. De 9 felter er inspireret af FN’s 17 verdensmål, indenfor Sustainable Development Goals, populært kaldet SDG.

De 9 felter for miljømæssig belastning:

  1. Klimaforandringer (verdensmål 13: klimaindsats)
  2. Ferskvandsforbrug (verdensmål 6: rent vand og sanitet)
  3. Kvælstof- og fosforkredsløb (verdensmål 14/15: livet i havet/livet på land)
  4. Forsuring af havene (verdensmål 14: livet i havet)
  5. Kemisk forurening (verdensmål 12: ansvarligt forbrug og produktion)
  6. Luftforandring (verdensmål 3: sundhed og trivsel)
  7. Udtynding af ozonlaget (verdensmål 12: ansvarligt forbrug og produktion)
  8. Tab af biodiversitet (verdensmål 14/15: livet i havet/livet på land)
  9. Ændret brug af landjorden (verdensmål 15: livet på land)

Det økonomiske “sweet spot”

Imellem det sociale fundament og det miljømæssige loft finder vi selve donuttens økonomiske “sweet spot”, hvor vi opnår en bæredygtig økonomisk udvikling. Det betyder i praksis at mennesker og miljø trives sammen i en sikker og retfærdig verden. Når vi er i den ideelle verden, imellem fundamentet og loftet, får vi en cirkulær økonomi, hvor vi fokuserer på at maksimere ressourcerne i bæredygtige produkter og services.

Det kræver en radikal ændring, at nå dertil, og derfor også et radikalt opgør med vores tankegang om økonomi. Forfatteren bag Donut modellen, Kate Raworth, er først og fremmest økonom, og modellen handler derfor om bæredygtig økonomi, fremfor blot bæredygtighed.

Donut modellen er lækker

Donut modellen har altså ret store ambitioner, og bruges blandt andet af FN og storbyer, som Amsterdam og København, som bæredygtigt framework. Men hvordan kan du bruge modellen som bæredygtig virksomhed? Selvom modellen er teknisk, og arbejder på et verdensomspændende niveau, er det efter min mening den bedste præsentation af, hvor vi skal hen indenfor den bæredygtige udvikling.

Derfor er en primære funktion for modellen, at illustrere bæredygtighed gennem en lækker metafor – f.eks. overfor medarbejdere eller andre interesserede, når virksomheden vil kommunikere sine bæredygtige tiltag, og hvordan det påvirker restens af verdenen helt konkret.

Donuts, bundlinjer og forretningsmodeller

Mange virksomheder kender allerede den tredobbelte bundlinje, som er en afvejning mellem miljømæssig påvirkning, social ansvarlighed og økonomisk profit. Udfordringen med den tredobbelte bundlinje er dog at den sidestiller vigtigheden af de tre bundlinjer, hvorimod Donut modellen giver en mere visuel præsentation af hierakiet imellem de tre bundlinjer.

En bæredygtig forretningsmodel, er et andet populært bæredygtigt værktøj, der ligesom Donut modellen, omhandler de tre lag; økonomisk, socialt og miljømæssigt. En bæredygtig forretningsmodel bygger på samme skabelon som Business Model Canvas, men tilføjer et miljømæssigt og socialt lag til det eksisterende økonomiske lag.

Mødelokale i København? Hvis du skal holde et møde eller workshop om Donut Modellen – så vil jeg anbefale Republikken i hjertet af København, hvor jeg er ansat som Marketing Manager.

Eksempel på Donut modellen

Hvordan bruger man så Donut modellen i praksis? Lad os kigge på et eksempel med min fiktive kaffevirksomhed; Kaffea, som jeg tidligere har beskrevet på bloggen. Kaffea er nemlig i en branche, som er perfekt til at illustrere Donut modellen, da virksomheden både skal tænke på det miljømæssige loft i produktionen af kaffebønnerne, og det sociale fundament blandt de arbejdende kaffebønder.

I det sociale fundament tager vi udgangspunkt i de lokale kaffebønder, som desværre ofte kun får omkring 10% af prisen for kaffen, i forhold til supermarkedsprisen. Først og fremmest skal Kaffea betale bønderne en højere pris, så de bedre kan leve af den kaffe de producerer. Derudover kan Kaffea påvirke det sociale fundament positivt gennem andre initiativer; uddannelse i lokalområdet, indflydelse gennem kaffekollektiver og lignende.

Under det miljømæssige loft er kaffeproduktionen faktisk ret hårdt ved planeten, på grund af skovrydning, og dermed et kæmpe pres på biodiversiteten, landbrugsjorden og floderne. Heldigvis er der en række mærkningsordninger indenfor kaffebranchen, der gør det let at komme i gang, f.eks. Fairtrade mærket, som støtter Fairtrade bønderne i at tilpasse deres råvareproduktion til et klimavenligt landbrug.

I det økonomiske “sweet spot” ligger altså i en ansvarlig produktionen af kaffe, som hverken går udover naturen omkring kaffebønnerne, eller de kaffebønder, der dyrker dem. Det betyder at prisen på kaffen bliver dyrere, men det giver også nogle muligheder for at rette produktet mod en klimabevidst segment, der gerne vil betale en merpris for gode historier.