Den tredobbelte bundlinje i virksomheden med de 3 P’er; Planet, Personer og Profit – et værktøj til at arbejde med begrebet bæredygtighed.

Dette blogindlæg indeholder følgende emner:

Kort sagt: Den tredobbelte bundlinje består af 3 P’er; Planet, Personer og Profit – og er et værktøj til at arbejde med bæredygtighed i virksomheder, gennem balancen mellem miljømæssig påvirkning, social ansvarlighed og økonomisk profit.

Hvad er den tredobbelte bundlinje?

Den tredobbelte bundlinje er udviklet af John Elkington i 1997, og handler kort sagt om en afvejning mellem miljømæssig påvirkning, social ansvarlighed og økonomisk profit. Heldigvis er har mange virksomheder taget begrebet til sig siden, da det ikke længere er nok blot at præstere overskud, på den økonomiske bundlinje, hvis det giver “underskud” på de miljømæssige og sociale bundlinjer.

En tredobbelt bundlinje kendes også de 3 P’er; planet, personer og profit, som vi vil bruge i resten af dette indlæg, da det er lettere at huske:

  • Planet: Virksomheden tænker over sin miljøpåvirkning og sit ressourceforbruget
  • Personer: Virksomheden tænker over de ansattes arbejdsforhold og rettigheder
  • Profit: Virksomheden tænker over sin positive og negative påvirkning af økonomien

Profit er ikke kun penge

Profit er ikke blot overskud i den traditionelle økonomiske forstand, men meget mere end det. Elkington, skaberen af de 3 P’er, fortrød at have brugt ordet “profit”, og mente at ordet “prosperity”, som kan oversættes til “velstand” på dansk, var bedre.

Illustration af den tredobbelte bundlinje

Illustration af den tredobbelte bundlinje

I en tredobbelt bundlinje har både planeten, personerne og profitten altså noget at sige, men hvordan er den indbyrdes relation?

Traditionelt har profit været den klart største faktor, mens der i stigende grad har været fokus på ligevægt mellem de tre bundlinjer. Tanken omkring profit i den tredobbelte bundlinje er altså blevet mere holistisk, og erkendelsen af at virksomheden kun kan trives i et velfungerende samfund.

Pointen med figurerne ovenfor er at bæredygtighed er blevet et mere holistisk begreb, hvor de tre bundlinjer flettes sammen på kryds og tværs. Skåret helt ind til benet handler de 3 P’er om at skabe en virksomhed, der opfører sig ordentligt – og kan dokumentere det.

Læs også om Donut modellen, der illustrerer sammenhængen i den tredobbelte bundlinje gennem et økonomisk råderum mellem det sociale fundament og det miljømæssige loft.

De 3 P’er i den tredobbelte bundlinje

En tredobbelt bundlinje kendes også de 3 P’er; planet, personer og profil, som vi gennemgår nedenfor. Som eksempel bruger jeg den fiktive kaffevirksomhed “Kaffea“, som jeg tidligere har brugt som case på bloggen.

Planet på bundlinjen

Planet på bundlinjen udvikler en “grøn” forretningsmodel rundt om en bæredygtig brug af produktet/services i hele dens levetid. Det er altså ikke kun, hvad der foregår internt i virksomheden, men i ligeså høj grad påvirkningen af hele kredsløbet før og efter virksomheden er i spil.

I forhold til vores fiktive kaffevirksomhed betyder det, at virksomheden både skal have styr på selve kaffebønderne i produktet, men også den jord og vand, bønderne dyrkes på. Ligeledes er der en hel leveringsproces i livscyklusen bagefter, i form af indpakning og transport, der skal tages højde for.

Personer på bundlinjen

Personer på bundlinjen handler om mennesker, opdelt i forskellige interessenter; altså personer, grupper og organisationer, der alle har en interesse i virksomheden. Virksomheden kan her arbejde med f.eks. socialt entreprenørskab, CSR-politik og initiativer i lokalmiljøet.

Kaffebønderne hos Kaffea, skal først og fremmest have en ordentlig løn, men også adgang til f.eks. uddannelse og fagforening. Derudover kan Kaffea tage initiativer som kaffekollektiver eller medejerskab i virksomheden for bønderne.

Profit på bundlinjen

Profit på bundlinjen handler profit om virksomhedens påvirkning af den lokale, nationale og globale økonomi, igennem jobskabelse, innovation, og betaling af skatter til glæde for samfundet. Som sagt er profit ikke kun penge, men virksomhedens bidrag til velstand og udvikling af samfundet, og menneskerne i det.

I forhold til Kaffea betyder det altså noget, hvordan profitten bruges. Først og fremmest handler det om at Kaffea betaler korrekt skat i det rigtige land, men også ved at sikre at økonomien udvikler sig positivt i det lokalsamfund kaffebønderne er en del af.

Hvad med bæredygtig?

Den tredobbelte bundlinje lægger sig opad ordet “bæredygtig”, som kan have mange betydninger, men kort sagt handler om at virksomheden understøtte de nuværende behov, uden at ødelægge fremtidige generationers evne til at møde deres behov. Netop dette kan man illustrere med modellen nedenfor, hvor bæredygtighed findes i overlappet mellem Planet, Personer og Profit.

Bæredygtighed i den tredobbelte bundlinje

Den tredobbelte bundlinje i praksis

Hvordan i alverden arbejder man så med den tredobbelte bundlinje i praksis? Bæredygtighed, miljø, klima og social ansvarlighed er et brændvarmt emne, og du kommer derfor ikke udenom en masse krav om data, rapportering og transparens. Det er altså nødvendigt at kunne dokumentere, det du siger at du gør.

Dokumentation er en jungle, fuld af internationale frameworks og certificeringer, hvilket har ført til at alt for mange virksomheder, enten dokumenterer forkert eller slet ikke. Det er desværre en kæmpe barriere for en øget bæredygtig indsats, hvilket kræver et seperat blogindlæg om emnet i 2022.

Bæredygtig forretningsmodel

En bæredygtig forretningsmodel er en god måde at arbejde med den tredobbelte bundlinje i praksis. “Triple Layered Business Model Canvas”, eller TLBMC er udviklet af bl.a. Yves Pigneur, der også bidrog til den originale Business Model Canvas. Modellen gennemgår virksomheden i form af sammenhæng mellem de tre lag; det økonomiske- det miljømæssige- og det sociale lag, hvilket svarer til henholdsvis Profit, Planet og Personer i de 3 P’er.